Steno-professor modtager anerkendt pris

Professor og forskningsleder på Steno Diabetes Center Peter Rossing er blevet tildelt den anerkendte Camillo Golgi pris.

Af Marie Vedel Kessing, 20. april 2014

Professor og forskningsleder på Steno Diabetes Center Peter Rossing er blevet tildelt den anerkendte, internationale diabetespris Camillo Golgi prisen for sit mangeårige arbejde med at forebygge og behandle diabeteskomplikationer. Prisen uddeles en gang om året af det Europæiske Selskab for Diabetesforskning, EASD, til en europæisk forsker, som har ydet en særlig indsats inden for diabeteskomplikationer.

Nyt professorat på KU
Tildelingen af prisen falder sammen med udnævnelsen af Peter Rossing som Professor i endokrinologi med særligt fokus på diabetisk karsygdom ved Københavns Universitet. Her skal han fra d. 1. maj 2016 og de næste fem år være med til at skabe mere synergi mellem den kliniske praksis på Steno og KUs grundforskning. 

Camillo Golgi Prisen uddeles i München tirsdag d. 13. september ved EASDs årlige kongres. I forbindelse med prisoverrækkelsen er Peter Rossing inviteret til at holde en forelæsning om sit arbejde.


Sidst opdateret 19-10-2016