Studentermedhjælper

Vil du være del af et dynamisk forskningsmiljø og være med til at forbedre og udvikle nye tilgange inden for patientuddannelse og patientstøtte? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i forskningsgruppen Diabetes Management Research.  
 
Steno Diabetes Center Copenhagen søger en studentermedhjælper til forskningsgruppen Diabetes Management Research i Sundhedsfremme, som er en humanistisk forskningsafdeling, der arbejder for at støtte personer med diabetes og deres familie samt at forebygge diabetes.  
 
Vi er en fagligt bredt sammensat forskningsgruppe, der arbejder med tre områder: 
 
- Diabetesuddannelse og psykosocial støtte 
- Diabetes og arbejdsliv  
- Forebyggelse og håndtering af diabetes i familien 
 
Vi arbejder med kvalitative og kvantitative metoder, har fokus på interventionsforskning, og arbejder med inddragelse af målgrupperne for forskningen, fx personer med diabetes og sundhedsprofessionelle. Vi arbejder med sociale, psykologiske og sundhedspædagogiske perspektiver, og vi har en række spændende samarbejdsrelationer i nationale og internationale forsknings- og praksismiljøer. 
 
Din profil 
Du studerer et relevant fag, fx folkesundhedsvidenskab, sundhedsfremme, pædagogik, sociologi, antropologi, kommunikation,   psykologi eller lignende 
Du mestrer dansk og engelsk i tale og skrift 
Du er dygtig, fleksibel, engageret og har god situationsfornemmelse  
Du har faglig og menneskelig modenhed og kan både arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde i en tværfaglig gruppe, hvor en positiv indstilling og humoristisk sans er afgørende  
Du er tolerant og kan kommunikere med personer med forskellig baggrund 
Det er en fordel, hvis du har kendskab til eller erfaring med forskningsprojekter, kvalitative og kvantitative metoder, har prøvet at skrive videnskabelige tekster, har arbejdet i tværfaglige miljøer eller har arbejdet med patienter og sundhedsprofessionelle. Du skal have mindst 1½ år tilbage af dit studie. 
 
Stillingen er fast, men ophører automatisk, når du har fået din kandidatgrad. Ansættelsen er i gennemsnit to dage om ugen, men timeantallet er fleksibelt (efter aftale). Stillingen ønskes besat snarest. 

Ansøgning
Søg stillingen via Region Hovedstadens jobportal.

Din ansøgning skal indeholde en kort motivation og baggrund for at søge stillingen (max 1 side), et billede, CV og relevante eksamensbeviser. Ansøgningsfrist er 28. marts 2017. 
 
Kontakt 
Yderligere information om stillingen fås hos forsker Lene Eide Joensen på tlf. nr. 3091 3293.  
 
Om Steno Diabetes Center Copenhagen 
Steno Diabetes Center Copenhagen er specialiseret i behandling, forskning og forebyggelse af diabetes og i uddannelse af sundhedspersonale inden for diabetes.  
 
Steno er Skandinaviens største diabetesklinik og behandler hvert år flere end 5.700 personer med diabetes fra Region Hovedstaden.  
Steno blev pr. 1. januar 2017 en del af Region Hovedstaden for at blive en del af et nyt visionært diabetescenter for hele regionen.

Sidst opdateret 14-03-2017