Spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelse er en overlevelsesstrategi hos mennesker med ondt i livet. Anoreksi, bulimi og overspisning er de hyppigste former for spiseforstyrrelser, som også ses hos mennesker med type 1 diabetes.

Hvad kan være tegn på en spiseforstyrrelse?
Det kan være tegn på spiseforstyrrelse, hvis tankerne konstant kredser om

  • Krop, vægt og udseende
  • At overholde meget stramme mad- og motionsplaner
  • At følge særlige spiseritualer
  • Overspisning
    Føling (de første symptomer på lav blodglukose) kan forårsage episoder med overspisning. Men det er uvist om følinger har betydning for udvikling af overspisning som en spiseforstyrrelse ved diabetes.
  • At kompensere for indtag af mad og regulere på vægten fx ved at provokere opkastning, underdosere eller holde pause med insulin eller udøve overdreven motion
  • Nattespisning
    En atypisk spiseforstyrrelse er nattespisning, hvor en stor del af dagens indtag af mad spises ved nattetid eller om natten

Hvad betyder det at leve med en spiseforstyrrelse?
Det er en stor psykisk belastning at have en spiseforstyrrelse, men den har også fysiologiske og sociale konsekvenser.

Lette til moderate spiseforstyrrelser kan gøre det vanskeligt at regulere diabetes på grund af svingende blodglukose. Både underdosering og pause i insulin kan være livstruende.

Tvangsmæssige handlinger og ritualer, som følger med en spiseforstyrrelse, gør det også svært at have overskud til familie, venner, uddannelse eller job.

At deltage i sociale arrangementer, hvor der ofte serveres mad kan være en udfordring, når man har en spiseforstyrrelse. Personer med spiseforstyrrelser vælger derfor ofte at isolere sig og undgå sociale arrangementer.

Hvor kan du søge om hjælp?
Hvis du mener, at du kan have en spiseforstyrrelse, bør du tale med din praktiserende læge eller en behandler på Steno Diabetes Center.

I sundhedssystemet opdeles spiseforstyrrelser i forskellige sværhedsgrader. Sværhedsgraden afgør, hvor og hvilken behandling du kan henvises til. Din læge kan henvise dig til et relevant behandlingstilbud i din region.

Jo tidligere man erkender sin sygdom og kommer i behandling, desto større er chancerne for at komme hurtigere ud af spiseforstyrrelsen og blive rask.

Behandlingsmuligheder

  • Behandling hos en psykiater under sygesikringen er i de fleste tilfælde gratis, hvis du har en henvisning fra egen læge.
  • Behandling hos en psykolog skal du som udgangspunkt selv betale. Med en henvisning fra din læge kan du få et tilskud, så sygesikringen dækker en del af dine omkostninger til psykolog. Det kræver imidlertid, at du opfylder en række forhold (tjek hvilke på www.psykologeridanmark.dk).
    Du kan søge kommunen om tilskud til psykologbehandling gennem din sagsbehandler, hvis du ikke opfylder ovenstående forhold.
  • Behandling hos en psykoterapeut skal du selv betale for. Prisen ligger typisk på nogenlunde samme prisleje som en psykolog.
  • Behandling på de offentlige behandlingssteder er gratis, men det kræver en henvisning igennem din egen læge. Ventetiden til de offentlige behandlingssteder ligger typisk på 3-12 måneder.
  • Behandling på private behandlingssteder skal du selv betale for. Der er ofte kortere ventetid, men det er ikke muligt at blive henvist til behandling på et privat behandlingssted efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg, selv om der er over 2 måneders ventetid til off. behandling.

Læs mere om behandlingsmuligheder og typer af behandlere (psykiater, psykolog, psykoterapeut) på Videnscenter Om Spiseforstyrrelser og Selvskade (ViOSS): Her kan du også læse mere om behandlingsrettigheder, udrednings- og behandlingsgaranti.
 

Sidst opdateret 10-04-2017