Hvordan når du dine mål?

Når du har diabetes, er det vigtigt, at du har fokus på god blodglukose-regulering, blodtryk, kolesterol, vægt, rygning og fysisk aktivitet.

Under Hvad betyder tallene kan du læse om, hvordan du løbende sætter dine egne personlige mål, så de er realistiske og passer til dig. Det kan sagtens være, at du er i en situation, hvor det ikke er hensigtsmæssigt eller realistisk at nå de officielle mål, og det er helt o.k. Det afhænger af dine egne ønsker, din krop og alder, og det bestemmer du bedst i dialog med din behandler.

Et mål af gangen
Vi anbefaler, at du arbejder med et mål ad gangen på en konkret måde og med en plan. Det er vigtigt at vælge et mål, som betyder noget for dig.

Diabetesregulering
Det vigtigste tal at holde øje med, når du har diabetes, er dit tre-måneders gennemsnitlige blodglukosetal (HbA1c eller middelblodglukose). Tallet viser, hvor godt du er reguleret.

De mest almindelige grunde til ikke at nå sine mål for blodglukose er

  1. At du er bange for lav blodglukose
  2. At du ikke måler din blodglukose i løbet af dagen og derfor ikke ved, om din behandling passer til din mad og din fysiske aktivitet
  3. At du måske glemmer at tage din medicin

Læs også pjecen Hvad er HbA1c?


Ideer til hvordan du kan opnå en bedre regulering


1. Det skal føles godt at være velreguleret
Har du haft en ubehagelig oplevelse med for lav blodglukose, kan den sætte sig i kroppen, så du bevidst eller ubevidst ikke vil for langt ned i blodglukose-niveau. Det er vigtigt at tage hånd om angsten for og problemer med lav blodglukose for at få et godt liv med diabetes.

Tal med din behandler, hvis du oplever angsten for lav blodglukose som et problem i hverdagen. Det er et godt sted at begynde, hvis du gerne vil blive bedre reguleret.

2.Hvad er en god hverdag for dig?
Den gode hverdag giver dig et godt 3-måneders tal for middelblodglukose. For at forstå din krop og de udsving, der er i blodglukose i løbet af dagen, er det en god ide at måle blodglukose 4-7 gange om dagen. Du kan bruge resultaterne til at forstå, om det, du har gjort, virker. Hvis din blodglukose ser fornuftig ud, har du truffet den rigtige beslutning om insulindosis (eller evt. anden diabetes medicin) i forhold til din fysiske aktivitet og den mad, du har spist i timerne inden.

Du kan også eksperimentere med dine målinger og på den måde undersøge, hvordan din blodglukose reagerer på forskellige former for motion, mad og din livsstil generelt.

Ønsker du at ændre din middelblodglukose til et lavere niveau, er det en god ide at gøre det struktureret. Start med at have fokus på en blodglukose, som ligger for højt i løbet af dagen, fx om morgenen. Når du har fået styr på dit morgen blodglukose, kan du gå videre til andre tidspunkter og aktiviteter i løbet af dagen, der kan være svære at styre.

Ved at forstå din krop og din blodglukose kan du med tiden få den hverdag, der passer godt til dig. Og så vil diabetes ikke fylde så meget i dit liv. Når du har hverdagen på plads, kan du også lettere en gang imellem i forbindelse med sport, fester og rejser have lidt større udsving i dine tal, uden at det gør så meget.

Dit blodsukkerapparat husker dine målinger og giver en daglig profil af din blodglukose. Den kan du bruge i dialogen med din behandler. Derfor er det vigtigt, at du husker at tage dit blodsukkerapparat med til konsultation på Steno.

3. Gode vaner i forhold til medicin og kulhydrattælling
For mange type 2 patienter kan der være rigtig meget medicin at holde styr på.
Vi anbefaler, at du laver nogle rutiner, så du får mest mulig struktur på indtagelsen af medicin. På den måde gør du det helt automatisk.

For type 1 patienter, og i særlig grad hvis du har pumpe, fylder kulhydrattælling rigtig meget. Diabetesforeningen har en app, som du kan bruge på din smartphone. Den hjælper dig med at anslå mængden af kulhydrater i forskellige retter og madvarer. Hvis du bliver god til kulhydrattælling, kan du få en meget stabil regulering af din diabetes.


Klinisk-oversygeplejerske-Mette-Glindorf

Tre tips fra Mette Glindorf, klinisk oversygeplejerske

  1. Tal med din behandler om lave blodglukoser. Hvad kan du gøre for at undgå dem?
  2. Tænk over, hvilke målinger af blodglukose, du kan handle på, eller hvilke der vil give dig viden om effekten af dine handlinger.
  3. Hvis du glemmer din medicin, kan det være en ide at hjælpe din hukommelse med et hjælpemiddel og/eller at tale med din behandler, om din medicin er relevant.


Blodtryk
Dit blodtryk bliver påvirket af flere ting, fx motion, vægt, psykisk stress, åreforkalkning og den mad, du spiser. Ofte er det nødvendigt at få blodtrykssænkende medicin, men med en sund livsstil kan du gøre meget selv for at sænke dit blodtryk. Motion sænker dit blodtryk og hjælper din medicin til at virke bedre, og du vil dermed have et mindre behov for medicin.

Du kan læse mere om motion og blodtryk på sundhedsguiden.dk 

Udover motion er det også en god ide at spise mindre salt, drikke mindre alkohol samt generelt at spise en sund kost. Læs mere under Mad og motion.

Hvis du har protein i din urin (albuminuri), har du begyndende tegn på diabetisk nyresygdom. I den situation vil du under alle omstændigheder skulle tage blodtrykssænkende medicin – også selvom det lykkes dig at få dit blodtryk ned på et normalt niveau.

Kolesterol
Når du har diabetes, har du en øget risiko for åreforkalkning. Derfor måler vi dit kolesteroltal ca. hvert andet år, når du kommer til status hos diabetessygeplejersken.

Kolesterolet trænger ud i karvæggen, hvor det kan sætte sig på indersiden af blodårerne (åreforkalkninger) og hindre blodets frie passage. Når det sker, stiger risikoen for, at der kan dannes en blodprop.
Hvor meget kolesterol, du har i blodet, afhænger af flere forskellige ting

  • Hvor meget kolesterol og fedt, der er i din mad
  • Hvor meget motion, du dyrker
  • Hvor meget din lever selv producerer
  • Hvor arveligt disponeret du er for at få forhøjet kolesterol

Kolesteroltallet er altså bestemt af arvelige forhold, kost og livsstil, men også af alder og køn.

Kolesteroltallet, det totale kolesterol, består af HDL og LDL.

  • HDL er det gode kolesterol (huskeregel: H=herlig). Det forebygger åreforkalkning, at indholdet af HDL-kolesterol i blodet er højt.
  • LDL er det skadelige kolesterol (huskeregel: L=lede). Et lavt indhold af LDL i blodet forebygger risikoen for åreforkalkning og hjertekarsygdom.
  • Triglycerider er en tredje slags fedt i blodet. Et højt indhold af triglycerider i blodet øger risikoen for åreforkalkning og hjertekarsygdom.

Hvordan dine tal skal være afhænger af flere forhold, og målene sættes sammen med din behandler.

Hvis dine kolesteroltal er for høje, vil du måske få brug for medicinsk behandling. Når du har type 2 diabetes vil du næsten altid have brug for medicinsk behandling for at kunne sænke dit kolesterol og forebygge komplikationer i dine blodkar. Du kan dog også gøre meget selv ved at øge din fysiske aktivitet og ved at ændre dine madvaner.

Vægt
Vægt skal tænkes sammen med mad og bevægelse. Sundhedsstyrelsen anbefaler en BMI omkring 25. Men hvis du bevæger dig rigtig meget, kan du godt have en højere BMI, uden at det er et problem, så det er individuelt at sætte målene for vægten.

Hvis du ønsker at tabe dig, anbefaler vi, at du får hjælp af en klinisk diætist. På den måde går du ikke ind og ud af den ene kur efter den anden, men indarbejder i stedet livstilsændringer, du kan holde. Læs også Hvordan holder jeg vægten?

Sundhedsstyrelsen har udgivet en brochure om 10 veje til varigt vægttab. Den kan være god at tage udgangspunkt i. 

Rygning
Hvis du har diabetes og ryger, er din risiko for hjertekarsygdomme meget forhøjet. Derfor er et rygestop et rigtigt godt sted at starte, hvis du skal vælge mellem forskellige mål, som du vil fokusere på. Der findes mange forskellige hjælpemidler til at holde op med at ryge.

Fysisk aktivitet
Fysisk aktivitet er vigtig. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du bevæger dig mindst 30 minutter om dagen. Derudover anbefaler de, at du laver træning med høj intensitet 60 minutter om ugen. Det vil sige træning, hvor du får pulsen op, hvis din krop kan holde til det.

Prøv at lave et ugeskema og se, om du opfylder de 30 minutters fysisk aktivitet. Brug også dit skema, når du skal udfylde dit mål om 30 minutters motion om dagen på Mit Steno.

4 gode råd til at nå de 30 minutters fysisk aktivitet hver dag

  1. Læg motionen ind til og fra arbejde, enten den ene vej eller begge veje. Så bliver den en integreret del af hverdagen – noget du bare gør.
  2. Dyrk motion sammen med andre. Måske føler du dig mere forpligtet, når du har en aftale, og så kan I hjælpe hinanden med at få motioneret, hvis du eller en af dine venner har en dårlig dag.
  3. Dyrk motion, du synes er sjovt. Det kan være dans, boldspil eller gåture i naturen, det afhænger af, hvad du synes giver mening.
  4. Tænk fysisk aktivitet ind i hverdagen som noget værdifuldt. Tag bevidst trapperne, støvsug selv derhjemme eller vælg en hånddreven græsslåmaskine.

Hvis du er i tvivl om noget angående dine mål, eller hvis du vil vide mere, så spørg din behandler.

Sidst opdateret 30-03-2017