Behandling med insulin

Når du har type 1 diabetes er behandling med insulin livsnødvendig. Der findes i dag mange forskellige typer af insulin på markedet. Din behandler vil hjælpe dig med at finde frem til den insulinbehandling, der passer bedst til dig og din livssituation.

Insulinbehandling tilpasset dine behov
Udgangspunktet for din insulinbehandling er din dagligdag. Det vil sige, hvordan din dagligdag fungerer med mad, arbejde, familieliv, fritid/sport, økonomi mm. Sammen med din behandler tilpasser du din insulinbehandling disse behov og dine daglige målinger af blodglukose.

Formålet med din insulinbehandling er, at du så vidt muligt

  • undgår lav blodglukose (hypoglykæmi)
  • undgår for høj blodglukose (hyperglykæmi)
  • opnår en god diabetesregulation med et  middel-blodglukose (M-BG) i målområdet.

Lær teknikken
Det er vigtigt, at du injicerer din insulin korrekt og har en god injektionsteknik. Det vil diabetessygeplejersken lære dig. En korrekt teknik er med til at forebygge episoder med hypoglykæmi, og at der opstår insulin-infiltrater, der kan give stærkt svingende blodglukose

Sidst opdateret 05-12-2016

Injektionsteknik

Det er vigtigt, at du har en korrekt teknik, som kan være med til at forebygge episoder med hypoglykæmi, og at der opstår insulin-infiltrater, der kan give stærkt svingende blodglukose