Om diabetes

Diabetes er en kronisk sygdom, hvor sukkerindholdet i blodet er højere end normalt. Det høje sukkerindhold skyldes enten mangel på insulin eller nedsat evne til at udnytte det. Insulin er nødvendigt for, at sukker kan komme ind i kroppens celler og blive omsat til energi.

Hvor mange danskere har diabetes?
Ca. 307.000 danskere har fået diagnosen diabetes. Det svarer til godt 5,5 % af befolkningen. Antallet af personer med diabetes er fordoblet på 10 år (Kilde: Diabetesforeningen).

Der findes to hovedgrupper af diabetes – type 1 og type 2. Det er to meget forskellige sygdomme.

Type 1 diabetes
Ved type 1 diabetes danner kroppen ikke mere insulin, fordi immunforsvaret har dræbt de celler i bugspytkirtlen, som producerer insulin.

Type 1 diabetes bliver ofte diagnosticeret, når man er barn eller teenager,men man kan også få det senere i livet. Hvad der udløser type 1 diabetes vides ikke.  Det er derfor ikke muligt at forebygge eller helbrede type 1 diabetes.

Behandlingen består af insulin resten af livet. Insulin kan gives enten ved daglige injektioner med insulin eller via en insulinpumpe. 

Ca. 30.000 danskere har type 1 diabetes.

Type 2 diabetes
Ved type 2 diabetes er kroppens evne til at optage insulin nedsat og/eller den producerer ikke nok insulin i forhold til, hvad kroppen har brug for. 

Type 2 diabetes rammer primært voksne både yngre og ældre. Sygdommen kan være arvelig, men i mange tilfælde skyldes det en usund levestil med usunde madvaner og mangel på motion. 

Type 2 diabetes behandles med ændring af livsstil (mad og motion), og medicin. (tabletter og/eller injektioner). Ca. 50 % af alle med type 2 diabetes får behov for at få suppleret behandlingen med insulin.

Knap 275.000 danskere har type 2 diabetes. Det skønnes, at 200.000 danskere har en ikke-opdaget type 2 diabetes.

Forstadier til type 2 diabetes
Det skønnes, at ca. 750.000 danskere har forstadier til type 2 diabetes (prædiabetes). 30 - 40 % af dem vil udvikle type 2 diabetes inden for 3,5 år. (Kilde: Diabetesforeningen)

Graviditetsdiabetes
Graviditetsdiabetes er diabetes, der bliver diagnosticeret i 2. eller 3. graviditetstrimester. De hormonelle forandringer under graviditeten er med til at nedsætte kroppens evne til at udnytte insulin. 
Imellem 2- og 3 % af gravide kvinder i Danmark får graviditetsbetinget diabetes. Efter fødslen bliver blodsukkeret igen normalt for de fleste. Risikoen for at få type 2 diabetes senere i livet er dog forøget. (Kilde: Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi).

Andre årsager til type 2 diabetes
Diabetes kan også opstå som led i en anden sygdom eller på grund af medicinsk behandling. 
Det kan være ved:

  • Medicinsk behandling med steroider (binyrebarkhormoner)
  • Sygdom i bugspytkirtlen (kræft eller akut/kronisk betændelse).
  • Cushing syndrom (sygdom i binyrebarken)
  • Cystisk fibrose.

Andre diabetesformer
Der findes diabetesformer, som ligner type 2 diabetes. Disse ses ofte hos yngre mennesker og ofte inden for samme familie. Samlet kaldes de for MODY (Maturity Onset Diabetes of the Young). Der findes fem typer, som hver især skal behandles forskelligt. Læs mere om MODY


Tilstande med forhøjet blodsukker
Stress i forbindelse med feber, operationer, blodprop i hjertet, forbrændinger og andre større vævsbeskadigelser kan give forhøjet blodsukker. Det er ofte en kortvarig tilstand, som ikke kræver behandling.

Diabetesforeningen opdaterer løbende antallet af personer med diabetes i Danmark.

Sidst opdateret 23-03-2017

Graviditetsdiabetes

Fødselslæge og professor Peter Damm fortæller i denne video om graviditetsdiabetes, hvordan den behandles, og hvad man kan gøre for at forebygge, at man ikke senere i livet får type 2 diabetes. 

Deltag i projekt om prædiabetes

Hvis du har forstadier til type 2 diabetes, kan du muligvis deltage i et forskningsprojekt, som undersøger, hvilken behandling, der virker bedst på diabetes: motion eller medicin?

Læs mere om projektet og hvordan du kan tilmelde dig