Samtalebesøg - Ny støtte til patienter, der tager medicin for deres type 2 diabetes

Undersøgelser viser, at op mod halvdelen af patienter med type 2 diabetes ikke får det optimale ud af behandlingen. Det kan føre til dårlig blodsukkerregulering og påvirke helbredet på kort og lang sigt.

Samtalebesøg er en ny form for ambulant besøg, hvor patient og sygeplejerske anvender forskellige samtaleark i dialogen under besøget.

Formål
For at kunne vurdere om samtalebesøg er bedre, afprøves denne form hos et større antal personer med type 2 diabetes.

Du kan være med, hvis

  • Dit langtidsblodsukker har været over 64 mmol/mol (8,0%) ved de sidste tre målinger
  • Du taler, læser og forstår dansk
  • Du ikke deltager i andre projekter om type 2 diabetes i samme periode
  • Du ikke i øjeblikket går til behandling hos en coach, psykolog eller psykiater.

Varighed
Deltagere i projektet opdeles tilfældigt i to grupper.
1. En gruppe anvender samtaleark under deres ambulante besøg
2. En gruppe fortsætter ambulante besøg som vanlig.

Forløbet foregår i ambulatoriet og består af 4 ambulante besøg og en telefonkonsultation.

Sted
Type 2 klinikken i ambulatoriet.

Der er lukket for yderligere indtag (december 2016).

Sidst opdateret 03-01-2017

Den Nationale Videnskabs Etiske Komite har udgivet en pjece, hvor du kan læse om, hvad det vil sige at være forskningspatient.