LHW090 – en ny blodtrykssænkende medicin

Forhøjet blodtryk er meget almindeligt. Selvom tilstanden i sig selv ikke nødvendigvis giver symptomer, kan forhøjet blodtryk over tid medføre skader på hjerte, nyrer, øjne og på blodkarrene selv.  

LHW090 er et nyt lægemiddel, der endnu ikke er godkendt af myndighederne, men er ved at blive undersøgt for sin evne til at sænke blodtrykket. LHW090 er tidligere blevet undersøgt i kliniske forsøg med både raske og nyresyge deltagere.


Formål
Studiet skal undersøge, om LHW090 er sikkert, tåles godt og kan medvirke til at sænke blodtrykket, når det tages sammen med andre blodtrykssænkende lægemidler. 


Du kan være med, hvis

  • Du har type 1 eller type 2 diabetes
  • Blodtryk ≥ 135 mmHg målt med døgnblodtryk tiltrods for behandling med 3 forskellige blodtrykssænkende midler, hvoraf ét er et vanddrivende og én en såkaldt angiotensin-blokker.  
  • Alder mellem 18 og 85 år
  • Vægt mere end 45 kg og en body mass index (BMI) inden for intervallet 18-40 kg/m²
  • Har en estimeret nyrefunktion (eGFR) på ≥ 60 ml/min/1.73m².
Varighed 
Dobbelt-blindet, placebo-kontrolleret, parallelt randomiseret klinisk studie, dvs. at der foretages lodtrækning mellem enten aktiv eller placebo behandling.

I alt 12 besøg over 11 uger. Tre af disse besøg er af 8 timers varighed og de øvrige ca. 1 time.

Tidsplan
Projektet starter i august 2016 og forventes at løbe frem til maj 2017.

Sponsor

Novartis.

Sted 

Projektet foregår i afd. 520, som ligger på 1. sal i ambulatoriebygningen.

Sidst opdateret 25-10-2016

Som patient på Steno kan du blive spurgt, om du vil deltage i et forskningsprojekt. Læs mere