Praktisk info

Forskningsprojekter
Forskningsaktiviteten er stor på Steno Diabetes Center Copenhagen, og du kan derfor blive spurgt, om du vil deltage i et forskningsprojekt. Deltagelse er frivilligt og forudsætter, at du er grundig informeret. Du får de samme behandlingstilbud og kontroller, hvis du deltager i et forskningsprojekt. Læs mere

Internetadgang
Der er trådløst netværk i ventearealet. Adgangskode fås hos patientkoordinatoren i store skranke.
 
Klage
Er du ikke tilfreds med behandling, service, ventetid eller andet, er der i pjecen om patientrettigheder en klagevejledning. Pjecen ligger også fremme i ambulatoriet.

Kontakt
Se kontaktoplysninger til ambulatoriet.
 
Kørsel
Bor du i Region Hovedstaden, kan du blive transporteret med Falck hertil, hvis lægen, der behandler dig, vurderer, at du ikke har mulighed for at benytte offentlig transport.
Bor du i en anden region gælder andre regler, som du kan få oplyst hos patientkoordinatorerne i skranken.

Mad og drikke
Mens du venter i ambulatoriet kan du tage en kop kaffe, te eller postevand. Frugt, grønt, boller og sandwich kan købes til rimelige priser i automaten.

Mit Steno
Som patient på Steno kan du med NemID logge på Mit Steno, som er en lukket del af hjemmesiden. Her kan du se dine diabetestal, dine aftaler, bestille fornyelse af recepter, tilmelde SMS-service og sende en forberedelse til dit næste besøg.
 
Mobiltelefon
Undlad venligst mobilsamtaler i ventearealet.

Parkering
Der er parkeringspladser på Niels Steensens Vej, Brogårdsvej og Ved Stadion. Der er en større parkeringsplads ved Stadion med gratis parkering. Foran ambulatoriet er der tre parkeringspladser forbeholdt handicappede.

Patientrettigheder
Lovgivningen sikrer dig nogle rettigheder, når du er patient. Vi har udarbejdet en pjece om dine rettigheder som patient, som ligger fremme i ambulatoriet.
 
Patientvejleder
En patientvejleder kan give dig og dine pårørende råd og vejledning. Patientvejlederen har tavshedspligt og giver kun oplysninger videre efter aftale med dig.

Rygning
Steno Diabetes Center Copenhagen er røgfrit. Det er ikke tilladt for patienter, pårørende eller personale at ryge indenfor eller på udendørsarealerne.

Samtykke
For at sikre dig en optimal behandling informerer vi din praktiserende læge om status på din diabetes. Du har ret til at frabede dig dette. Vi har også brug for dit samtykke for at kunne udveksle informationer om din behandling med andre hospitaler eller speciallæger og offentlige myndigheder. Derfor beder vi dig om at udfylde et samtykkeskema i forbindelse med din opstart på Steno Diabetes Center Copenhagen og herefter en gang om året.

Sygeplejerådgivning
En diabetessygeplejerske besvarer dine spørgsmål om diabetesbehandling, blodsukre, diabetesregulation og justering af insulin.
Mandag - torsdag kl. 8 - 12 og kl. 13 - 15.
Fredag kl. 8 - 12.
Tlf. 39 68 08 00

Tidsbestilling
Mandag - onsdag kl. 8 – 9 og kl. 13 – 14.
Torsdag - fredag kl. 8 - 9.
Tlf. 39 68 08 00.

Transport – med det offentlige til Steno
Nærmeste S-tog stationer er Gentofte og Jægersborg.
Buslinjer i nærheden er 150S, 169, 173E, 176,179, 184

Sidst opdateret 03-01-2017